Frilandshuse

Energimuseet har tre tidstypiske huse fra henholdsvis 1920, 1935 og 1960.
På en meget anskuelig måde viser de, hvordan el og elapparater gennem de sidste 100 år har ændret vores dagligdag og den måde, vi indretter os på.

Bestyrerbolig med vaskehus fra 1920

Huset er opført samtidig med Tangeværket i 1919-20. Her boede elværkets driftsbestyrer med sin familie. Det er i dag en del af Energimuseets frilandsafdeling.

Stuer og køkken er ført tilbage til 1920'erne med gamle afbrydere, stikkontakter og lamper. Ældre elektriske brugsapparater står blandt datidens møbler og giver et indtryk af hvordan et dansk borgerhjem kunne være indrettet med elektricitet i 1920'erne.
I vaskehuset står nogle af museets tidlige vaskemaskiner.

Forpagtergård fra 1935
 

Gudenaacentralen byggede gården i 1935.
En del af den jord, der var blevet til overs, da man opkøbte jord til kraftværket, blev lagt sammen til et landbrug, hvor man ansatte en forpagter.

Køkken og stue er indrettet som et dansk hjem på landet i 1930'erne og 40'erne.
 

Bestyrerbolig fra 1950

Efter krigen besluttede man at opføre endnu en bolig til personalet på Gudenaacentralen.
Der var en bolig for lidt, da to maskinmestre med deres familie boede i samme hus. Huset er ikke indrettet, som det så ud, mens elværksbestyreren boede her, men som et typisk dansk hjem i 1960'erne med spisestue i teak og et stort udbud af de nye elektriske apparater, som danskerne købte i løbet af 1950'erne og 60'erne. 


 

Se mere om børn i historien - undervisningsmateriale til 3.-5.klasse på e-museum - klik her>