Tangeværket og vandkraft

I årenes løb er der blevet bygget mere end 150 vandkraftanlæg ved Gudenåen.
De fleste af dem er forsvundet igen, men det største af dem alle - Tangeværket - fungerer stadig perfekt og laver hver dag elektricitet, som ikke forurener med CO2.
Tangeværket er Danmarks fineste og bedst bevarede industrianlæg.
På Energimuseet kan du se Tangeværkets maskinhal med de tre 90-årige generatorer.
Du kan se museets udstilling om vandkraft, og du kan gå tur på den 800 meter lange dæmning, der spærrer for Gudenåens vand og danner Tange sø, der er den største kunstige sø i Danmark.
 

Tangeværket

Gudenaacentralen er Danmarks største vandkraftværk, hvor man har fremstillet elektricitet siden 1921.
Værket er bygget efter 1. verdenskrig på baggrund af et projekt, der var udarbejdet af ingeniørerne Kristian Thomsen og S.A. Angelo i 1909.

Kraftværket producerer årligt ca. 11. mill. kWh. Det dækkede i 1920'erne 1/4 af hele Jyllands elforbrug. Idag svarer det til ca. 2.500 danske familiers årlige elforbrug, ca. 1/2 promille af Danmarks samlede elforbrug.
Vandkraft er miljøvenlig vedvarende energi og producerer ikke CO2.

Gudenaacentralen sparer hvert år atmosfæren for afbrænding af omkring 2.280 ton kul, og dermed for ca. 8.360 tons CO2 (Til hvert kulatom med atomvægt 12, binder der sig to iltatomer, hver med atomvægt 16) . Gudenåcentralen og de tilhørende oprindelige funktionærboliger er tegnet af Viborg-arkitekten Søren Vig-Nielsen, der var elev af kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann (Århus Teater, Marselisborg Slot).

Bygningerne er solide og velproportionerede med granitsokler, røde sten, røde tegl og sandstensdetaljer. Den højeste fløj af kraftværksbygningen, der oprindeligt gav plads for 3 transformere, rummer i dag et moderne højspændingsafbryderanlæg, Midtkrafts tavleanlæg og Energimuseets udstillinger i 3 etager. Den udendørs 60kV transformerstation, der ejes af Midtjyske Net og er opført i 1950'erne. Samtidig med værket blev der opført fem funktionærboliger til værkets ansatte.
Ét af husene, den oprindelige bestyrerbolig, er i dag museum og fortæller om borgerskabets boligkultur omkring 1920.

Langs med Gudenåen ligger værkstedbygninger og en garage tegnet af arkitekt Claus Bonderup, som også har tegnet Energimuseets hovedbygning.

Vil du vide mere om Tangeværket, så klik på  www.gudenaacentralen.dk, her vil du også kunne finde aktuelle driftsdata.

 

Udstilling om vandkraft  

Her får du at vide, hvordan Tangeværket fungerer.
Du kan se udviklingen af vandkraft i Gudenåsystemet, og du kan se, hvordan forskellige typer af turbiner til vandkraft fungerer.
Der er opstillinger, hvor du kan prøve de tre mest almindelige turbinetyper: Franchis-turbine, Pelton-turbiner og Kaplan-turbine.
Vi har udstillet en lille Franchis-turbine, som i mange år blev trukket af vandet i Grejs Å ved Vejle. Turbinen trak en generator.
Tangeværket er udstyret med tre dobbelte Franchis-turbiner, der hver især kan yde næsten 2.000 hestekræfter.

Dæmning og Tange sø  

Da man planlagde Tangeværket, var der ingen sø ved Tange.
For at lave et lager af vand, så der kunne laves el hele året rundt, var det nødvendigt at skabe en stor kunstig sø.
Den kom til at oversvømme 625 ha. mellem Kongensbro og Tange.
27 gårde og huse er revet ned for at give plads til søen. I alt blev 192 lodsejere berørt af ekspropriationer. En 800 meter lang dæmning holder vandet tilbage i ådalen, og en 300 meter lang kanal fører vandet fra søen til kraftværket.
Ved kraftværket falder vandet 8 - 10 meter gennem de 3 Francis-turbiner.
Turbinerne drejer 214 omgange i minuttet, og hver turbine er direkte koblet på en 1.100 kW generator fra Titan.
Du kan gå tur langs indløbskanalen og på dæmningen. 
 

Natur 

Energimuseet er placeret i et naturskønt område ved Tangeværket og Tange sø.
Her kan man følge den gamle træksti langs åen, gå en tur ved Tange sø eller i plantagen langs med søen.
Mange vælger at tage turen til søs med kano tværs over søen og videre ad Gudenåen.
Områdets rige dyreliv med fugle, fiske og pattedyr giver fine muligheder for naturoplevelser.

  

Fugleliv

Året rundt er der mulighed for at studere mange forskellige arter af fugle ved Tange sø.
En stor bestand af toppet lappedykker yngler i søen. Man kan også finde troldand, krikand, gravand og stor skallesluger.
Om forår og efterår kan man møde isfuglen, og om vinteren vandstæren finde føde ved Gudenåcentralen. Svaner og fiskehejrer ses næsten dagligt, og mange flokke af fugle benytter også Tange sø som rasteplads.
Tusindvis af måger søger til søen for at overnatte, og hvert år lægger en eller flere fiskeørne turen omkring søen.
I plantagen og i de sumpede områder mellem Energimuseet og dæmningen yngler utallige småfugle.
Hvert år i maj måned kan man høre nattergalen synge morgen og aften.

 

Pattedyr og Fisk

Mange små og større pattedyr lever i området omkring søen. Fra egern til flokke af kronvildt.
I de seneste år er også odderen begyndt at yngle ved Tange sø. En lang række forskellige fisk lever i Gudenåen og Tange sø: Sandart, gedde, helt, regnbueørred, ål, skrubbe, skalle, aborre, brasen, flire, hork, smerling og løje.
Havørred og laks vandrer op for at gyde. Om sommeren passerer en mængde små ål Tangeværket gennem et særligt ålepas.
En erhvervsfisker er ansat ved elværket, og han sejler hver dag i sommerhalvåret ud for at tilse sine net og ruser. 

Fisketrappe

Gennem fisketrappen kan fiskene svømme uden om kraftværket.
Gitre både før og efter turbinerne hindrer de større fisk i at svømme gennem turbinerne.
De helt små yngelfisk tager turen ned gennem ungfiske-slusen.


 

Træksti  

Gudenåen var i 1700- og 1800-tallet den vigtigste transportvej mellem Randers og Silkeborg.

Flere gange om ugen afgik pramme med varer, der skulle transporteres mellem de to byer. Fra tørvebryggen i Randers til papirfabrikken i Silkeborg gik prammene i fast rutefart trukket af heste eller mennesker, og på hele den travle åstrækning var der pladser til omladning.

Den gamle træksti mellem Randers og Silkeborg er nu genetableret, så man kan vandre langs med åen.

Kåg

Kågen, den fladbundede pram, der ligger ved siden af åen, er den sidste pram, der har sejlet på Gudenåen.
Båden blev bygget i Tvilum i begyndelsen af 1900-tallet, og har oprindeligt været brugt til varetransport mellem Randers og Silkeborg.